15 forskellige projekter slap gennem nåleøjet, da LB Foreningen i Region Syddanmark valgte hvilke projekter, der skal skulle have midler til at skabe en stærkere lokal forankring af bæredygtige og biodiversitet i regionen.
Vi har modtaget virkelig mange interessante ansøgninger til at få del i vores million til bæredygtighed i Region Syddanmark. Udvælgelsen har været svær, men vi er meget glade for at kunne være med til at sætte gang i 15 forskellige indsatser, som alle er kendetegnet af et meget stærkt lokalt engagement siger Bjarne Toft, lokal repræsentant og medlem af uddelingsrådet for LB Foreningen i Region Syddanmark
I alt modtog LB Foreningen 71 ansøgninger til en samlet værdi på knap 5,3 mio. kr., hvoraf 15 blev udvalgt til bevilling.
Den største donation på 99.500 kr. går til SDU Klimaklog Hverdag, som er en årlig handlingsuge på SDU i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Vejle. Den mindste donation går til Børns Voksenvenner i Fredericia-Middelfart, der får 10.000 kr. til at tage på ture med biodiversitet og bæredygtighed i centrum til hhv. Økolariet i Vejle og Hindsgavl Naturcenter.
Udover de nævnte var der bl.a. også midler til Mellemfolkeligt Samvirkes projekt for unge grønne frontløbere i Vollsmose, Ulbølle fælles landsbyhave og Grønne Nabofællesskaber i Vejle og deres projekt ”Det Levende Lab, Sammen om Biomaterialer”, som skal give borgere, studerende, designere og kreative ildsjæle mulighed for at mødes om praktisk arbejde med blandt andet plantefibre, svampe og mikroorganismer.
Sammen med pengene modtager organisationerne også et unikt værk af kunstneren Line Jensen, nummeret og signeret af kunstneren selv.
Modtager |
Aktivitet |
Beløb |
|
Årø Jagtlaug |
Etablering af redekasser til tårnfalke og etablering af naturstier så man kan komme mere ud i naturen og væk fra de etablerede veje og stier. |
20.000 |
|
DAVINDE, lunden |
Støtte til renovering og udvikling af Lunden – et tidligere maskinhus, der skal omdannes til et bæredygtigt værksteds- og mødested. |
50.000 |
|
Folkefrugtparker i Nyborg Kommune |
Skabelse af en offentlig skovhave/madskov som understøtter biodiversitet og lagrer CO2. Samtidig bliver skovhaven centrum for foreningens aktiviteter som fokuserer på bæredygtig, fx. regenerativ dyrkning, læring om naturen, udeliv, hvordan vi understøtter biodiversitet mm. |
99.000 |
|
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) |
Støtte til pilot-året af SDU Klimaklog Hverdag 2026 - en årlig handlingsuge på SDU i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Vejle. Projektet gør bæredygtighed konkret gennem frivillig-drevne pop-up-aktiviteter, workshops og studenterudfordringer om energi, varme, mad og ressourcebrug. |
99.500 |
|
Ulbølle Borgerforening |
Vedligeholdelse og videreudvikling af biodiversiteten i spiselig fælleshave, som drives af frivillige borgere i Ulbølle. |
94.000 |
|
Børns Voksenvenner, Fredericia-Middelfart |
Fælles miljø- og naturudforskning for børn og voksenvenner til Økolariet og Hindsgavl Naturcenter. |
10.000 |
|
KFUM's Sociale Arbejde i Danmark KORN180 |
En socialøkonomisk virksomhed som fungerer som genbrugsbutik og kreativt arbejdsfællesskab. Der løses små træ-, kunst- og kulturopgaver, design og dekoration og deltagelse i lokale events og projekter. Bæredygtige fællesskaber i gården skal give unge mulighed for at engagerer sig i et fællesskabende projekt som handler om at skabe et godt gårdmiljø i KORN180. |
45.000 |
|
Den Selvejende Institution Tørning Mølle |
Etablering af frivilligt natur- og udelivs ambassadørkorps med fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Der skal gennemføres (mindst) 4 arrangementer i naturen med efterfølgende workshop om bæredygtighed og biodiversitet. |
95.000 |
|
Grønne Nabofællesskaber |
|
98.500 |
|
Svendborgsund Havhave |
Afholdelse af arrangement der retter sig mod borgere, turister og andre foreninger i området, som har lyst til at erhverve sig viden om havmiljøet og om muligheden for at dyrke marine afgrøder, både vegetabilske og animalske. |
23.250 |
|
KFUK'S SOCIALE ARBEJDE Reden Esbjerg |
Projekt om et grønt og bæredygtigt fællesskab i Reden Esbjerg, hvor kvinderne arbejder med bæredygtighed og biodiversitet, bl.a. ved at etablere en mini-biodiversitetshave og sætte fokus på reduktion af madspild og madlavning. |
35.000 |
|
Grønne Nabofællesskaber Billum- Janderup og Oksbøl Grønne Nabofællesskabe |
Plantning af fælles frugtlund med hjemmehørende planter for at skabe mere biodiversitet og tiltrække bestøvere. Fællesspisning til foredrag om grøn sammenhængskraft i byens forsamlingshus, der skal oplyse, inspirere og engagere byens borgere i arbejdet med Grønne Nabofællesskaber og bæredygtige udviklingsplan. |
69.908 |
|
Lokalrådet for, Herringe - Rudme - Volstrup - Brangstrup & Boltinggård skov |
Støtte til fase 2 i projekt om produktion af lokal grøn el ved mindre solcelleanlæg kombineret med batterier, hvor man vil skabe ejerskab og forståelse for funktion af anlæg, risiko, økonomi og jura. |
80.000 |
