Skip to main content
16. november 2023

23-årig mand er anholdt for ulovlig tvang og trusler samt vold mod tjenestemand

Sydøstjyllands Politi anholdt onsdag aften en 23-årig mand i Fredericia. Manden er blandt andet sigtet for ulovlig tvang og trusler samt vold mod tjenestemand.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA SYDØSTJYLLANDS POLITI

Sydøstjyllands Politi anholdt onsdag aften en 23-årig mand i Fredericia. Manden er blandt andet sigtet for ulovlig tvang og trusler samt vold mod tjenestemand. Han fremstilles klokken 12.00 i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Klokken 12.00 begynder et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Her fremstilles en 23-årig mand for flere forhold – heriblandt ulovlig tvang samt trusler.

Manden blev anholdt onsdag aften. Det skete, efter politiet havde fået en anmeldelse fra en taxachauffør, som fortalte, at manden havde forsøgt at true sig til at få udleveret nøglerne til taxaen.

Den 23-årige mand er også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, idet han under anholdelsen sparkede en politibetjent på hoften.

Episoden og den efterfølgende anholdelse fandt sted omkring klokken 23.00 på Ægirsvej i Fredericia.