Det er fedt at være med i sådan en konkurrence. Konkurrencer må ikke fylde det hele i undervisningen, men det er helt sikkert med til at styrke motivationen, gøre undervisningen spændende og udfordre på andre områder, siger Jeppe fra 8.b på Fredericia Realskole.
Invitation fra den danske astronaut
I forbindelse med at Andreas Mogensen skulle bo på rumstationen ISS i et halvt år, inviterede han alle danske skoleelever til at finde på et forsøg med en micro:bit, som han kunne teste i rummet. Formålet med konkurrencen var at gøre eleverne nysgerrige på rummet, samt at give elever viden om de naturvidenskabelige forskelle, der er på at bo på Jorden og på en rumstation. Og samtidig give eleverne færdigheder i at kode mikrocomputeren. DR modtog mere end 500 forsøg, indsendt af over 1500 elever. Drengene fra Fredericia Realskole vandt ultra:science konkurrencen, og de er især glade for, at Andreas Mogensen har testet deres forsøg i rummet.Det er meget bedre end at vinde en medalje, siger drengene med et smil.
