Intet tyder på kriminel handling bag dødsfald
Det er ikke politiets vurdering på nuværende tidspunkt, at der ligger et kriminelt forhold bag dødsfaldet.Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødfaldet og våbenfundet, udover at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi.I forbindelse med sagen blev en 55-årig mand fra Fredericia torsdag anholdt. Han er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse – dels i sin bil, dels på adressen på Ansgarsvej. Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi fremstiller fredag den 55-årige mand i grundlovsforhør. Det sker ved Retten i Kolding. Når tidspunktet kendes, bliver det offentliggjort via Politi Update. Anklagemyndigheden vil muligvis anmode om dørlukning, og af den grund kan Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke dele yderligere oplysninger om våbenfundene eller sigtelsen.
