Vi er en bygarde fra Fredericia, som er opkaldt efter slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Vores uniformer er faktisk en kopi af den uniform, som de danske soldater bar ved slaget i 1849. Vi har gardere i alderen 7 til 29 år og har på nuværende tidspunkt 50 medlemmer. Vi nyder at marchere og spille musik, og vi ser frem til at spille for Tivolis gæster.Sådan foregår Garderdag i Tivoli Garderdagen i Tivoli starter klokken 12.00 og byder på et spændende og fyldigt program, som er gratis at opleve, når entréen er betalt. De enkelte garder har selv planlagt deres opvisninger, som enten består af koncert eller tattoo, som er en parademarch, der minder om militære opvisninger. Klokken 16.00 samles de over 400 gardere til en fælles parade gennem Tivoli, som kulminerer i en stor fælleskoncert på Plænen, der kaldes for massed band. De i alt ti garder, som kan opleves på dagen, er Roskilde Garden, Den Sønderjyske Pigegarde, Bornholmer Garden, Varde Garden, 6. Juli Garden, Danehofgarden, Vedbæk Garden, Slagelse Garden, Livgardens Tambourkorps og Tivoli-Garden. Frederik Wiedemann, som er kulturdirektør i Tivoli, tilføjer:
Det er altid festligt, når Tivoli-Garden trækker op, så hvad kan være mere festligt end en hel dag i Tivoli med gardermusik? Vi ser frem til at præsentere vores gæster for bygarder fra hele landet, og vi er glade for på den måde at være med til at fejre og understøtte den traditionsrige garderkultur i Danmark.Program 12:00 Roskilde Garden 12:30 Den Sønderjyske Pigegarde 12:45 Bornholmer Garden 13:15 Varde Garden 13:30 6. Juli Garden 13:45 Livgardens Tambourkorps 14:15 Danehofgarden 14:30 Vedbæk Garden 14:45 Tivoli-Garden 15:15 Slagelse Garden 16:00 Fælles parade 16:30 Massed Band Garderdag bliver afholdt i samarbejde med Landsgarderforeningen.
