23. juli 2025

Gratis træningsforløb for seniorer starter snart hos Fit&Sund Fredericia

Fit&Sund Fredericia målretter motionsforløb til seniorer over 60 år, der ønsker at få mere bevægelse, energi og fællesskab ind i hverdagen.

Gratis træningsforløb for seniorer starter snart hos Fit&Sund Fredericia
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Freepik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fit&Sund Fredericia inviterer nu seniorer over 60 år til at deltage i et gratis træningsforløb, der skal give mere energi og styrke i hverdagen. Forløbet, kaldet Motion for Livet, strækker sig over fem uger og tilbyder holdtræning to gange om ugen med en erfaren instruktør. Træningen foregår hver tirsdag og fredag kl. 11.00-11.45. Træningen foregår på et lukket hold for nystartede seniorer og har fokus på styrke, balance, koordination og kondition. Forløbet er for alle uanset erfaring. Der er også lagt op til hyggeligt samvær med mulighed for en kop kaffe i caféen efter træningen.
Infomøde tirsdag den 12. august
Fit&Sund Fredericia holder et uforpligtende infomøde tirsdag den 12. august kl. 11:00 på Prangervej 109, hvor interesserede kan høre mere om forløbet, få en rundvisning og nyde en kop kaffe. Tilmeld dig infomødet ved at klikke her. Hvis du har spørgsmål, så kan du kontakte centeret direkte på telefon +45 75 62 29 19. Du kan også læse mere om forløbet og tilmelde dig via Fit&Sunds hjemmeside.
Event Information