Briller, der kan gøre en forskel
De briller kan gøre en forskel, når et hold fra Louis Nielsen til november tager til Tanzania for at foretage gratis synstest og give briller direkte til lokale børn og voksne.En gammel brille, du ikke bruger mere, kan være livsforandrende for et barn eller en voksen i Tanzania. Vi tager imod briller og solbriller med og uden styrke – uanset mærke eller indkøbssted, forklarer optisk partner Michael Biegala.
Stort behov for hjælp til synet
I Tanzania har langt de fleste, der har brug for hjælp til at se bedre, hverken råd til eller mulighed for at komme til optiker og købe briller. Desuden er der stor mangel på uddannede optikere. Michael Biegala forklarer, at også solbriller med og uden styrke kan hjælpe med at passe på synet i den skarpe sol. Derfor tager butikken imod alle brugte briller og solbriller med og uden styrke, uanset hvor de er købt. De bedste briller og solbriller pakkes og tages med til Tanzania. Briller, der ikke anvendes i Tanzania, sendes til genanvendelse, så materialerne kan blive brugt til andre formål.Håber på opbakning
Giv Syn til Tanzania er et projekt, som Louis Nielsen har gennemført tidligere med stor opbakning fra danskerne, og som har givet bedre syn til mange tusinde i Tanzania.Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at samle så mange briller ind som muligt. Kom forbi butikken og aflever dem – det tager kun et øjeblik og kan gøre en stor forskel for andre mennesker, siger Michael Biegala.
