02. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Konference skal ruste danske virksomheder mod cyberangreb i værdikæder

Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference Cybersikkerhed i værdikæder 2026.

Konference skal ruste danske virksomheder mod cyberangreb i værdikæder
Af: Syddansk Universitet | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Konferencen sætter fokus på, hvordan danske virksomheder – særligt SMV’er – kan styrke deres cybersikkerhed i en tid præget af stigende geopolitisk uro, skærpede lovkrav og stadig mere komplekse leverandørkæder.

Bag konferencen står Industriens Fond, D-mærket, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School, Erhvervshusene og Food & Bio Cluster Denmark.

En værdikædetilgang til cybersikkerhed er afgørende, fordi svagheder hos én aktør kan kompromittere hele systemet – sikkerhed er kun så stærk som det svageste led i kæden siger Jan Stentoft, professor ved Syddansk Universitet og oplægsholder på konferencen

Geopolitik og cybertrusler smelter sammen

Et af dagens hovednavne er journalist og international korrespondent Steffen Kretz, der giver deltagerne indsigt i den aktuelle geopolitiske situation og dens betydning for cybertrusler mod danske virksomheder.

Med afsæt i mange års erfaring fra globale brændpunkter sætter han fokus på, hvorfor cybersikkerhed i dag er blevet et strategisk ledelsesansvar – og ikke længere blot et spørgsmål for IT-afdelingen.

Fra trusselsbillede til konkrete løsninger

Konferencen kombinerer keynote-oplæg med praksisnære cases og konkrete værktøjer, som virksomheder kan omsætte direkte i hverdagen.

Cybersikkerhed er ikke længere kun et IT-spørgsmål – det er et forretningskritisk vilkår. Med konferencen ønsker vi at give virksomheder konkrete værktøjer og indsigt, der kan omsættes direkte i deres hverdag siger Eva Nautrup fra Food & Bio Cluster Denmark

  • Deltagerne får blandt andet:
  • Indblik i den aktuelle geopolitiske situation og dens betydning for cybertrusler
  • Konkrete cases fra virksomheder, der har været ramt af cyberangreb
  • Et unikt perspektiv på cybertrusler set fra hackerens synsvinkel
  • Hands-on værktøjer til at arbejde med cybersikkerhed i leverandør- og værdikæder
  • Inspiration til, hvordan krav som EU’s direktiv NIS2 kan omsættes til praksis

Blandt dagens cases er en virksomhed, der fortæller om et cyberangreb, som på få timer lagde 18 sites ned og krypterede alle virksomhedens data.

Cybersikkerhed som konkurrencefordel

Konferencen sætter også fokus på, hvordan cybersikkerhed kan blive en strategisk styrke og konkurrencefordel.

I åbningskeynoten viser Industriens Fond, hvordan samarbejde, dataansvarlighed og robuste værdikæder kan styrke både sikkerhed, tillid og forretningsudvikling.

Målrettet SMV’er

Konferencen er målrettet danske virksomheder med særligt fokus på SMV’er, som ofte står med begrænsede ressourcer og stigende krav til cybersikkerhed.

  • Deltagerne får mulighed for at:
  • Teste deres egen cybersikkerhed
  • Få overblik over risici i egen værdikæde
  • Møde eksperter og få sparring i øjenhøjde
  • Netværke med virksomheder og brancheaktører

Praktisk information

Konference: Cybersikkerhed i værdikæder 2026Dato: 9. juni 2026Sted: Trinity Hotel & Konference Center, FredericiaSe mere om konferencen her.

Nøgleord
ErhvervTeknologi & videnskab
Event Information