11. september 2025

|

Pressemeddelelse

Landsdækkende kampagne om børns rettigheder kører gennem landet og stopper i Fredericia

Rettighedsstafetten er klar til afgang i uge 38! Med en to meter lang depeche på taget kører den ud i landet for at få børns bud på, hvordan vi sikrer, at alle kender til børns rettigheder.

Landsdækkende kampagne om børns rettigheder kører gennem landet og stopper i Fredericia
Af: Unicef | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Alt for få børn kender deres rettigheder. Det viser nye resultater fra en kendskabsundersøgelse gennemført af UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder. Det er på trods af, at der i FN’s Børnekonvention står, at alle skal kende til børns rettigheder. Det er statens opgave at leve op til teksten i Børnekonvention. En konvention, som Danmark tilsluttede sig i 1991, men politikerne er ikke lykkedes med opgaven.
Tusindvis af børn vil hjælpe politikerne
Derfor går syv organisationer og tusindvis af børn sammen om at hjælpe politikerne på vej. Under kampagneugen kommer skolebørn på tværs af hele landet til at arbejde med børns rettigheder gennem undervisningsmaterialer, quizzer, online spil, rap-workshops og events. Og som afsluttende produkt vil alle børnene komme med deres bud på, hvad politikerne kan gøre for at sikre, at alle kender til børns rettigheder. Børnenes bud indsamles i en fysisk depeche, der kører landet rundt. Fra Aalborg til Assens. Fra Esbjerg til Albertslund. Og en masse stop derimellem. Bud kan også indsendes digitalt på boerneportalen.dk. Rettighedsstafetten starter mandag i uge 38 og slutter fredag på Christiansborg, hvor børnenes gode bud overdrages til Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S). Bag initiativet står Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår med støtte fra Alm. Brand Foreningen 1792. Rettighedsstafetten rammer Fredericia tirsdag den 16. september kl. 13.15 - 14.00 på Fredericia Rådhus.
Event Information