Rejsen mod Superligaen
I reportageserien 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi gennem tre episoder livet i og omkring FC Fredericia og klubbens første tid i Superligaen - en rejse fyldt med håb, kaos, sejre, nederlag, grin og store følelser. I centrum står komiker, bysbarn og medejer af klubben Melvin Kakooza, der kaster sig ind i projektet med hjertet først. Han ønsker at samle byen og fodboldklubben, skabe stolthed og vise, at fællesskab stadig betyder noget. For Melvin er FC Fredericia mere end en klub - det er hans barndomsby og hans udvidede familie.Man må gerne drømme, og det gør vi i Fredericia. Jeg håber, jeg kan bidrage med opmærksomhed til den her skønne klub og være med til at sætte Fredericia på verdenskortet, siger Melvin Kakooza.
