14. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Peanuts eller champagne? Mød SF til en snak om skæve skattelettelser

To SF'ere går på gaden lørdag den 15. februar for at gøre opmærksom på de skæve skattelettelser, som regeringen har vedtaget.

Peanuts eller champagne? Mød SF til en snak om skæve skattelettelser
Af: SF i Fredericia | Foto: SF i Fredericia

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Spidskandidat for SF i Fredericia Malene Søgaard-Andersen går på gaden på lørdag den 15. februar 2025. Sammen med SF Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt vil Malene gøre opmærksom på de skæve skattelettelser, som regeringen har vedtaget. Opmærksomheden bliver tydeliggjort ved, at SF deler peanuts ud. Man kan møde SF på gågaden foran Rådhuset i Fredericia kl. 10.00. I Gentofte får over dobbelt så mange store skattelettelser end i Fredericia. Det er helt skævt, og viser at regeringen er en regering for de få med mange penge. Så mens champagnepropperne popper i Nordsjælland, ender Fredericia med peanuts.
Men denne forskel er ikke det værste ved skattelettelserne. Det værste er at penge, der kunne bruges på velfærd i kommunerne gives væk som skattelettelser, udtaler Malene Søgaard-Andersen. Prøv at forestille jer hvor mange, voksne vi kunne få i daginstitutioner, hvordan vi kunne styrke den lokale folkeskole, eller hvordan vi fik bedre ældrepleje med disse midler, fortsætter Malene Søgaard-Andersen.
SF i Fredericia er ikke i tvivl forud for valget til byrådet i november 2025.
Valget bliver et velfærdsvalg i Fredericia. SF vil have bedre forhold for fredericianere, der har behov for velfærdssamfundet, påpeger Malene Søgaard-Andersen. Jeg håber regeringens tre partier – Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne – snart vågner op, og indser at velfærdssamfundet har behov for opmærksomhed, slutter Malene Søgaard-Andersen.
Udover Karina Lorentzen Dehnhardt og Malene Søgaard-Andersen kan fredericianerne også møde nogle af SF’s andre byråd- og regionskandidater.
Event Information