Skærbækvej ved Taulov spærres fra mandag den 26. august til 21. november
Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov kommer til at påvirke trafikken på Skærbækvej syd for motorvejen.
Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker nu trafikken på Skærbækvej syd for motorvejen. Der skal blandt andet etableres ny cykelsti langs Skærbækvej.
Derfor spærres Skærbækvej mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter. Det bliver muligt at komme nordfra motorvejen og køre ind og ud ad Dronningens Kvarter, men det er ikke muligt sydfra. Der etableres omkørsel via Kolding Landevej og Dronningens Kvarter, og omkørslen vil blive skiltet i området.
Cyklister og gående kan fortsat anvende Skærbækvej frem til Adelvej.
