19. marts 2025

|

Pressemeddelelse

Vejarbejde på Taulovmotorvejen E20 i vestgående retning

Vejdirektoratet skal i gang med at etablere en støjskærm langs Taulovmotorvejen ud for byen Sønder Vilstrup for at reducere støjgenerne fra motorvejen i det lille bysamfund. Derfor bliver hastigheden sat ned til 80 km/t.

Vejarbejde på Taulovmotorvejen E20 i vestgående retning
Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Mandag den 24. marts går Vejdirektoratets entreprenør, Arkil, i gang med projektet, og det betyder, at nødsporet bliver inddraget som arbejdsareal og der bliver smallere kørespor. Derfor bliver hastigheden sat ned til 80 km/t. Vejdirektoratets entreprenør er allerede gået i gang med rydning af arealet og opsætning af vildthegn i den sydlige side. I første omgang vil arealet blive ryddet for beplantning. Derefter bliver der sat søjler og til sidst de støjabsorberende kassetter. Projektet forventes færdigt med udgangen af september. Sønder Vilstrup er udpeget som særligt støjbelastet i Vejdirektoratets støjhandlingsplan 2018-2023, og det er derfor vi nu etablerer en støjskærm på stedet. Du kan læse mere om projektet her. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener arbejdet måtte have. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere på Trafikinfo.dk
Event Information