Skip to main content

Damtop Biler søger endnu en weekendhjælper

Hos Damtop Biler ApS har de rygende travlt, og søger derfor endnu en weekendhjælper med opstart hurtigst muligt.

Damtop Biler ApS sælger brugte biler, og bestræber os på at levere en service i særklasse. Netop nu har vi rigeligt at se til, og derfor har vi brug for et par ekstra hænder.

Damtop Biler er lige noget for dig, hvis du:

• Drømmer om et spændende job i bilbranchen
• Er initiativrig, god til mennesker og klar på kundefokus
• Har flair for kundekontakt og gode dialoger, der får kunderne til at tale positivt om os.

Du er i høj kurs hos Damtop Biler, hvis du:

• Udviser begejstring for det du laver, og dem du er sammen med
• Er mødestabil og pligtopfyldende
• Er parat til at arbejde i weekenderne fra klokken 11:00 til 16:00 og evt. ferier og lign.
• Har erfaring med kundebetjening og service eller brænder for at få det
• Erfaring med biler er et plus

Dine kvalifikationer:

• Du har let til smil og kan bevare roen og overblikket, når forretningen er fuld af kunder
• Du har kørekort til personbil
• Du mestrer dansk i skrift og tale
• Du brænder for et spændende weekendjob i bilbranchen og vil være med til at gøre en forskel – både for dine kollegaer, dig selv og vores kunder

Vil du være en del af Damtop Biler?
Det håber vi!

Kontakt:
Alen Topcibasic
Mob: 41100076
Mail: info@damtopbiler.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Snoghøj Grillen søger grillmedarbejdere

Vil du være Snoghøj Grillens nye grillmedarbejder og indgå i et fantastisk team? Så læs om jobbet herunder.

Forventninger til dig:
  • du er gået ud af 9. klasse
  • ikke er bange for at lave noget
  • er pligtopfyldende
  • er udadvendt
  • har sans for rengøring
  • er humoristisk og vil være med til at skabe en hyggelig dialog med kunderne
  • har ordenssans
  • er kvalitetsbevidst
  • er glad og smilende
  • du møder udfordringer med et smil, og holder hovedet koldt, når der er travlt
Hvad de kan tilbyde:
  • Arbejdstid i tidsrummet mellem 8.30 til 21.00
  • omkring 10-15 timer om ugen i aftentimerne og i weekenden (ved ferie og sygdom er der behov for, at du kan tage lidt flere timer)
  • en travl hverdag med udfordringer
  • gode kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, hvor I har det sjovt og hjælper hinanden

Hvis dette lyder som noget for dig så kontakt indehaver Anette Frøik Osbeck via Snoghøj Grillens Messenger på Facebook, eller aflevér din ansøgning og få en snak Anette på Snoghøj Grillen, der ligger på Bødkervej 1a, 7000 Fredericia.

Snoghøj Grillen

Når sulten melder sig, så kør ind forbi Snoghøj Grillen, hvor du får serveret klassiske og nyfortolkede grillretter af høj kvalitet.

Annoncørbetalt Indhold

Ved motorvejsafkørsel 59 ligger Snoghøj Grillen og venter på at servere lækker grillmad for dig. Grillbaren ejes af Anette Frøik Osbeck, der blandt andet driver spisestedet sammen med sin mand og datter.

Anette nyder det sociale aspekt, der er ved at drive en grillbar, så du kan være sikker på at blive mødt med et smil og få en hyggelig snak.

Klassisk grillmad og nyfortolkede retter

På menukortet finder du naturligvis de kendte og velsmagende grillretter som burgere, herregårdsbøf, grillkylling og et væld af forskellige pølser.

Hvis du har lyst til at prøve en lidt anderledes grillret, så kan du for eksempel bestille en bagekartoffel med kebab eller kylling eller Anettes Luksusburger, der er lavet med en lækker buffalobolle og indeholder en bøf af 200 gram oksekød. Forkæl også dine smagsløg ved at sætte tænderne i Snoghøj Grillens Luksus Bøfsandwich. Den indeholder samme bøf og brød som Anettes Luksusburger, men indeholder også spejlæg, hjemmelavede flødekarameliserede bløde løg, hjemmelavet agurkesalat og hjemmelavet flødesovs.

Trænger du til lidt til den søde tand, så kan du også vælge imellem mange lækre flødeis og sodavandsis fra Frisko, der køler skønt i sommervarmen.

Spis på grillen eller tag maden med videre 

Sid ude, når vejret tillader det eller spis din mad indenfor på Snoghøj Grillen. Du kan også afhente din mad og nyde den derhjemme.

Ring på telefon 75 94 10 00, så din mad er klar, når du kommer, eller tag plads i grillbaren og nyd en gratis kop kaffe mens, du venter. Se menukortet nedenfor.

Følg med på Snoghøj Grillens facebookside, hvor du kan holde øje med, hvilken ret der er dagens tilbud og i øvrigt følge med i nyheder fra grillen.

Åbningstider:
Til og med maj: mandag til torsdag klokken 11-19, fredag 11-20, lørdag og søndag 12-20.
Juni-september : Åben fra klokken 11-20 alle dage.
16. maj 2024

Fredericia Vinhandel har i samarbejde med Bak’s Bakery fået skabt en Royal Run-romkugle

På mandag er der Royal Run i Fredericia. I den anledning har Fredericia Vinhandel lavet en Royal Run Romkugle.

Af: Andreas Hjort | Foto: Fredericia Vinhandel

Fredericia Vinhandel er en af Danmarks ældste vinforretninger. Med deres omfattende udvalg af kvalitetsvine og spiritus er der noget for enhver smag.

Virksomheden har nu indgået et partnerskab med Bak’s for at lave en Royal Run Romkugle.

I den forbindelse udlodder Fredericia Vinhandel 5 x 3 Royal Run Romkugler til fem vindere.

Du kan deltage ved at kommentere på dette opslag på deres Facebook. Vinderne trækkes på mandag kl. 10:00.

Romkuglerne er allerede tilgængelige i butikken nu, og på selve dagen for Royal Run, den 20. maj, kan de købes i flere boder.

Pris for Royal Run Romkugler:

  • 1 stk. 20,-
  • 3 stk. 55,-
  • 6 stk. 100,-
  • 15 stk. 225,-

 

Foto: Fredericia Vinhandel

15. maj 2024

Ny Danmarksmester fra Fredericia Triathlon Team

Carsten Olesen fra Fredericia Triathlon Team kom hurtigst over stregen i sin aldersgruppe, og han har nu titlen som Danmarksmester i Aquatlon AG(45-49).

Af: Fredericia Triathlon Team | Foto: Fredericia Triathlon Team
PRESSEMEDDELELSE

Lørdag d. 11. maj afholdt Triatlon Danmark en stribe Danmarksmesterskaber i Ringe: Aquatlon for AG, SuperSprint for elite, en afdeling af DM Ungdom Draft Serien og DM MIXED Relay for AG, Ungdom og Elite.

Aquatlon for AG, er 1.000 meter svømning efterfulgt af 5 km. løb, og AG står for “Age Group” og henviser til voksne – ikke professionelle – atleter over 18 år, i deres respektive aldersgruppe.

I årets udgave af Danmarksmesterskabet kom Carsten Olesen fra Fredericia Triathlon Team hurtigst over stregen i sin aldersgruppe, og han har nu titlen af Danmarksmester i Aquatlon AG (45-49).

For AG(50-54) kom Carl Henrik Nielsen, også fra Fredericia Triathlon Team, ind på en fornem 3. plads i et stærk felt.

Fredericia Triathlon Team stillede også op med et Mixed-Relay hold, hvor hver af deltagerne efter hinanden skulle gennemføre distancen 225 meter svømning, 6,7 km cykling og til sidst 1,2 km løb. Carsten Olesen, Maria Dorthea Nielsen og Carl Henrik Nielsen havde dannet et hold, men endte desværre lige ude for podiet på en samlet 4. plads.

DM Draftserien for aspirant er ligeledes godt igang. Og sidste weekend hed det Super League i Ganløse, hvor der blev kørt 3 heat. Her fik Fredericia Triathlon Team Vigga på podiet på en 1. plads i det samlede race samt hurtigste tid samlet i skift.

I denne weekend var det så i Ringe, det gik løs. Her blev der også kørt den “almindelige” samt Mixed Relay. Fredericia Triathlon Team kunne desværre ikke stille et rent FTT hold i Ungdom, men så er der jo fedt at andre klubber kan supplere med atleter.

Vigga nappede igen en podieplads og havde dagens 2. hurtigste skift og en 1. plads på racet. Alberte nappede en 3. plads.

Foto: Fredericia Triathlon Team

Lokal politiker er klar til at sætte valgplakater op på lørdag

9. juni er der valg til EU-parlamentet, og den lokale politiker fra SF, Allan Søgaard-Andersen, er klar til at gøre sig bemærket i lokalområdet, hvor valgplakater bliver sat op på lørdag.

Af: Allan Søgaard-Andersen, SF-kandidat til EU-parlamentet | Foto: Allan Søgaard-Andersen
PRESSEMEDDELELSE

På lørdag den 18. maj 2024 må partierne sætte valgplakater op i lygtepælene fra kl. 12.00. Dette sker også i Fredericia, hvor SF er parate.

SF-Fredericia vil sætte plakater op med to af SF’s spidskandidater Villy Søvndal og Kira Marie Peter-Hansen samt den lokale Fredericia-kandidat Allan Søgaard-Andersen.

Jeg glæder mig til denne dag, udtaler Allan Søgaard-Andersen, og fortsætter: Det er den dag hvor valget den 9. juni virkelig bliver synligt for alle i Fredericia og resten af Danmark.

Valget den 9. juni 2024 er et vigtigt valg, da klimaet, Europas sikkerhed og demokratiet har brug for, at progressive kræfter bliver valgt til EU-parlamentet.

Jeg er fortrøstningsfuld ift. EU-valget, da SF er et godt sted, med et solidt politisk fundament samt 20 rigtig dygtige kandidater, fortæller Allan Søgaard-Andersen

Jeg håber, at fredericianerne vil bakke op omkring mig som lokal kandidat bosat i Fredericia. Nu skal det være Fredericias tur til at blive repræsenteret i EU, pointerer Allan Søgaard-Andersen.

Opfordring til at stemme

Man kan finde Allan Søgaard-Andersen som nummer 20 og nederst på SF’s liste. Kandidaterne på SF’s liste er opstillet sideordnet, så det er de personlige stemmetal, der afgør, hvem som bliver valgt.

Desuden vil SF-Fredericia gerne opfordre til, at alle der må stemme, husker at stemme til EU-valget.

Stemmeprocenten er jo en temperaturmåling ift. demokratiet, slutter Allan Søgaard-Andersen.

Fra på lørdag vil du kunne se Allan Søgaard-Andersens valgplakater i bybilledet. Foto: Allan Søgaard-Andersen.

Find sommerens vin – Vinsmagning hos Fredericia Vinhandel

Mangler du en vin, der passer perfekt til det danske sommervejr og en tur på terrassen? Fredericia Vinhandel inviterer til vinsmagning d. 25. juli med fokus på lækre sommervine.

Af: Emilie Linnet | Foto: Fredericia Vinhandel

Mangler du en sommerlig vin til sommeraftenerne på terrassen, mens du venter på, grillen tilbereder din mad?

Nu behøver du ikke længere stå nede i butikken og lede alle hylderne gennem efter den vin, der passer perfekt sammen med vejret, maden og stemningen, fordi Fredericia Vinhandel inviterer til vinsmagning af sommerlige vine, som kan nydes på terrassen i det lækre solskinsvejr.

Fredericia Vinhandel inviterer til vinsmagning den 25. juli fra kl. 18:00 – 20:30, hvor du kan smage på udvalgte lækre sommerlige vine med den erfarne ejer.

Billetten koster 150,- kroner, og du kan sikre dig en billet ved at ringe på tlf. 75922767 eller ved at skrive til fredericiavinhandel@hotmail.com

SommerRock hos Urbania Street Food

Sommer og solskin er atter over os. Det betyder også, at det er blevet tid til Urbania Street Foods SommerRock.

Af: Andreas Hjort | Foto: Urbania Street Food

Urbania Street Food byder endnu engang velkommen til SommerRock, hvor Gothersgade Syd står klar med et solidt musikprogram.

Dagens program er:

Gaden:

18:30 – Naked Swedes

20:30 – Sunset Strip

22:30 – Padlock Chain

Gården:

17:30 – Renay på guitar

19:30 – Renay på guitar

21:30 – Jesper Gade på guitar

23:30 – Jesper Gade på guitar

Skal du med?

14. maj 2024

Vejdirektoratet skifter asfalt på Den Ny Lillebæltsbro

Mandag den 13. maj begyndte Vejdirektoratet arbejdet med at skifte den ene vejbanes asfalt på Den Ny Lillebæltsbro. Arbejdet forventes at vare indtil slutningen af maj.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet
PRESSEMEDDELELSE

Asfalten på Den Ny Lillebæltsbro trænger til udskiftning. Derfor begyndte Vejdirektoratet mandag den 13. maj arbejdet med at skifte en del af asfalten på Den Ny Lillebæltsbro. Arbejdet er første bid af den totale udskiftning af broens asfalt, som skal udføres i 2026 og 2027.

Det er højre vejbane i østgående retning fra stålbroens start til broens vestre pylon, der får lagt ny asfalt. Det vil sige omkring 240 meter ny asfalt. Udskiftningen af asfalten på strækningen skal samtidig fungere som en sikring af, at metoden er den rette, til når resten af broen skal have skiftet asfalten.

Information til trafikanterne

Broens højre vognbane i østgående retning vil være spærret fra mandag den 13. maj til og med den 30. maj. Der vil være hastighedsbegrænsning ved vejarbejdet på 80 km/t.

Der vil blive arbejdet dag og nat på broen, og af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed vil også det midterste spor være spærret om aftenen og natten. I dette tidsrum vil der altså kun være én vejbane åben i østgående retning.

Vejdirektoratet forventer, at asfaltarbejdet på broen vil skabe kø i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen.

Gode råd til trafikanterne

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Derfor tester Vejdirektoratet metode på broen

Den Ny Lillebæltsbros belægning består overordnet af tre lag, hvor det nederste lag er en fugtisolering til beskyttelse af den stålplade, der udgør brodækket. Ovenpå fugtisoleringen ligger et mellemlag af en stivere asfalt kaldet støbeasfalt og til sidst et slidlag, som er den asfalt, bilerne kører på.

Vejdirektoratet skal teste, om de valgte udførelsesmetoder og maskiner er velegnede til at få den eksisterende belægning af uden at skade stålet. Tidligere mindre arbejder på broen har nemlig vist, at fugtisoleringen nederst sidder usædvanlig godt fast.

Fugtisoleringen vil som et forsøg blive fjernet ved opvarmning af belægningen samtidig med, at en maskine skraber den af. Kunsten her er at opvarme belægningen tilstrækkeligt til, at den kan skrabes af, uden at den klistrer for meget, og inden den igen bliver for kold og sidder fast.

13. maj 2024

Familieejet liftudlejer satser på en grøn fremtid og sætter strøm til liftparken

Efter 30 år med forurenende diesellifte i sortimentet, går den familieejede liftudlejer Horsens Lift all-in på grøn omstilling. På bare tre år er virksomheden med 400 køretøjer tæt på at have omlagt hele liftparken til el.

Af: Horsens Lift | Foto: Horsens Lift
PRESSEMEDDELELSE

Fremtidens køretøjer er i stigende grad eldrevne, og grøn omstilling er højt på dagsorden i byggebranchen. Liftudlejeren Horsens Lift har satset stort på at følge med tiden, og på blot tre år er virksomheden meget tæt på at have udskiftet hele deres dieseldrevne liftpark med eldrevne alternativer.

Vi er efterhånden oppe på, at 80 procent af vores lifte kører på el. I løbet af det næste års tid siger vi farvel til de sidste dieselhakkere i vores katalog, og derefter kan vi kalde os en 100 procent eldreven virksomhed, fortæller Esben Jensen, der er teknisk chef og ejer af Horsens Lift.

Den lille familieejede virksomhed har i 30 år har solgt og udlejet dieseldrevne sax- og bomlifte fra et bredt sortiment af fabrikater. Målet er nu at satse massivt på de eldrevne maskiner, der tilbyder et støjfri og miljøvenlig alternativ til de gængse støjende og forurenende diesellifte. Særligt er modellerne fra Zoomlion med deres imponerende batterilevetid faldet i god jord hos udlejeren.

Vores Zoomlion lifte kan på fire-fem timer oplades fra 30 til 80 procent, og jeg anbefaler generelt, at sjatlade liftene i løbet af dagen, når man for eksempel går til pause. Ellers bør det være fast kutyme at sætte liften til opladning ved fyraftenstid, så den er fuldt opladet næste morgen, siger Esben Jensen.

Stigende efterspørgsel

Omstillingen til de miljøvenlige modeller sker i lyset af de mange nye krav, som bliver sat til byggebranchen i disse tider. Flere kommuner har i de seneste år skærpet kravene for grønt byggeri. Herunder har Københavns Kommune sagt helt stop for udlejningen af dieseldrevne lifte til byens byggerier for at skubbe til den grønne dagsorden.

Vi er som familie og som virksomhed lige så interesserede i at bidrage til en grønnere verden, som så mange andre fornuftige mennesker. Men det er naturligvis også efterspørgslen, der har skubbet på de senere år. Det er faktisk sådan, at flere og flere bygherrer slet ikke tillader dieseldrevne lifte længere. Og de kommunale myndigheder er også opmærksomme på, at byggepladserne bliver mere og mere eldrevne, fortæller Esben Jensen.

Mens branchen bevæger sig mod en grønnere fremtid, har Esben Jensen erfaret på egen hånd, de reaktioner omvæltningen kan have på kunderne i den traditionsrige byggebranche.

Vores kunder er generelt glade for de eldrevne maskiner, men jeg havde da en enkelt utilfreds kunde for nyligt, som insisterede på at leje en dieseldreven lift. Det havde vi ikke på lager i den pågældende periode, og han måtte tage sig til takke med en eldreven. Da kunden kom tilbage en måneds tid senere, havde piben fået en anden lyd. Nu ville han kun have en ellift, fortæller Esben Jensen med et smil.

Horsens Lift deltager i Dansk Liftmesse 2024 i Slagelse den 16.-17 maj og på Klimafolkemødet i Middelfart den 29. til 31. august, hvor besøgende selv kan se og prøve virksomhedens udvalg af lifte.

Horsens Lift har siden 1993 udlejet og solgt lifte til entreprenører, håndværkere, virksomheder og privatpersoner i Jylland samt på Fyn og Sjælland. Læs mere på deres hjemmeside.

 

Fremtidens køretøjer er i stigende grad eldrevne, og grøn omstilling er højt på dagsorden i byggebranchen. Liftudlejeren Horsens Lift har satset stort på at følge med tiden, og på blot tre år er virksomheden meget tæt på at have udskiftet hele deres dieseldrevne liftpark med eldrevne alternativer. Foto: Horsens Lift.