Skip to main content

Cross Duathlon i Fredericia

Lørdag den 29. marts afholder Fredericia Triathlon Team igen det årlige tilbagevendende Cross Duathlon løb, med start ved Minibyen bag Fredericia Idrætscenter.

Af: Fredericia Triathlon Team | Foto: Fredericia Triathlon Team
PRESSEMEDDELELSE

Duatlon er en multisport og består af en løbetur og en cykeltur efterfulgt af en løbetur igen.

Fordi der her er tale om en Cross udgave, ligger ruten i skoven bag Fredericia Idrætscenter, og der vil være start og mål ved Minibyen.

Løb for store og små – og begyndere og øvede

Distancerne for de voksne er 2 km løb, 9 km cykel og 2 km løb igen. For de yngste under 14 er distancerne halveret.

Der vil være fire starter i løbet af dagen: Senior, U11, U12-13 og U14-17.

Den første start er kl. 10, og stævnepladsen åbner kl. 9

Stævnet afholdes i samarbejde med Middelfart Sparekasse, og der er medaljer til alle deltagere, der gennemfører.

Middelfart Sparekasse Cross Duathlon er en Duathlon for alle, begyndere som øvede, og både for ungdom og seniorer.

Læs mere på triathlonklubbens hjemmeside.

Cross Duathlon løbet vil have start og mål ved Minibyen i Fredericia. Foto: Fredericia Triathlon Team
Information
Dato 29/03/2025 10:00
Arrangør Fredericia Triathlon Team
Adresse Minibyen bag Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 98 C
Postnummer 7000
By Fredericia