Skip to main content

Stafet For Livet Fredericia

”Stafet For Livet” kommer til Fredericia d. 24.-25. august. Begivenheden er arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, hvor man fejrer livet og samler ind til kræftsagen.

Af: Viktor Bork | Foto: Kræftens Bekæmpelse

Hvert år rammes flere tusinde af danskere direkte eller indirekte af kræft. ”Stafet For Livet” er en holdaktivitet, der sætter fokus på sagen og fejrer livet.

Arrangementet afholdes i 56 byer over hele landet, og d. 24.-25. august kommer stafetten til Fredericia ved Madsby Legepark.

”Stafet For Livet” er en holdaktivitet, hvor man går eller løber en rute i op til et døgn, og det er en festdag, hvor man fejrer livet og samler ind til kræftsagen.

Meld dig på et hold eller som Fighter

Har du lyst til at opleve fællesskabet ved ”Stafet For Livet” og samtidig samle ind til kræftsagen?

Du kan melde dig på et hold sammen med naboerne fra vejen, familien, kollegerne eller kortklubben. Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn og unge under 18 at deltage.

Hvis du er kræftpatient eller tidligere kræftpatient, så er du en æresgæst og kan tilmelde dig helt gratis.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.