30. juni 2025

Elkærholm har lukket gårdbutik i Vonsild, men holder stadig åbent i Vester Nebel

Gårdbutikken i Vonsild er lukket, men Elkærholm fortsætter salget i Vester Nebel og online.

Elkærholm har lukket gårdbutik i Vonsild, men holder stadig åbent i Vester Nebel
Af: Andreas Hjort | Foto: Elkærholm

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Efter næsten 11 år har Elkærholms gårdbutik på Ingersholm i Vonsild drejet nøglen om. Lukningen sker, efter at der er opstået et problem med gnavere i bygningen, hvilket gjorde det klart, at det ikke længere var forsvarligt at holde butikken åben. I stedet for at risikere kvalitet eller sikkerhed vurderede Elkærholm, at den bedste løsning var at lukke butikken permanent.
Butikken i Vester Nebel holder åbent
Selvom lokationen i Vonsild nu er lukket, fortsætter Elkærholm stadig i deres anden gårdbutik i Vester Nebel. Her kan kunder stadig finde de produkter, de kender fra gårdbutikken i Vonsild. Har man ikke mulighed for at besøge butikken i Vester Nebel, kan man også handle online via deres webshop.

Galleri

Event Information