09. august 2024

|

Pressemeddelelse

Erritsøs nye Lidl blev taget godt imod

Der var stor interesse for Erritsøs nyeste dagligvarebutik, da Lidl torsdag morgen holdt åbningsfest. Mange beboere i byen var mødt op for at få morgenkaffe og gå på opdagelse i butikkens gode åbningstilbud. Butikschef Michael Skøtt smilede om kap med sine nye kunder.

Erritsøs nye Lidl blev taget godt imod
Af: Lidl Danmark | Foto: Ritzau/Lidl Danmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Torsdag var en glædens dag for butikschef Michael Skøtt og hans team, da de efter mange måneders forberedelse endelig kunne slå dørene op for Erritsøs første Lidl-butik og lade de mange ventende kunder komme inden for i de spritnye lokaler. Her kunne de fremmødte gå jagt efter åbningstilbud og få smagsprøver på Lidls egne produkter. Onsdag aften afholdte Lidl naboaften, hvor man kunne tage et smugkig i butikken. På trods af både håndboldkamp og skybrud var arrangementet en bragende succes med mange nysgerrige deltagere. Det var derfor en tydeligt glad butikschef, som tog mod sine nye kunder i butikken på Gl. Landevej 55:
Selvom det nu er fjerde gang, at jeg har rollen som butikschef, så kan en åbning som denne alligevel give sommerfugle i maven, og så er det selvfølgelig spændende hvordan kunderne tager mod os. Men når modtagelsen er så positiv, er det alt besværet værd, fortæller Michael Skøtt, som har været i Lidl siden han var 16 år gammel.
Endnu en sommeråbning til samlingen 
Med åbningen af butikken på Gl. Landevej har Erritsø fået sin første Lidl-butik og Fredericiaområdet sin anden. Butikken er dagligvarekædens nr. 162 i Danmark, og selvom det har været et særdeles travlt år med mange butiksåbninger, glæder Jens Stratmann, CEO i Lidl, sig over hver eneste én.
Når vi slår dørene op for en ny butik, er det kulminationen af op til mange års hårdt arbejde for en lang række kolleger. Så det er altid en kæmpe festdag, når butikken står helt skarpt og er parat til kunderne, fortæller Jens Stratmann og fortsætter: Vi har haft fuld fart på med butiksåbninger, og vi har nydt hver eneste én. Vi glæder os til at følge Michael og hans team her i byen.
Butikschefen slutter af med en invitation til borgerne i Erritsø:
Tak til alle jer, der mødte op og gjorde denne sommerdag til noget særligt. Nu ser vi frem til byde jer velkommen tilbage og til at hilse på resten af borgerne i Erritsø og Fredericia, siger Michael Skøtt med et glimt i øjet.

Galleri

Event Information