Skip to main content
30. maj 2025

Første dag på Lillebælt Marked var velbesøgt

I går summede pladsen under Den Nye Lillebæltsbro af liv og glade mennesker på Lillebælt Markeds første åbningsdag i år.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Lillebælt Marked
Annoncørbetalt Indhold

I går var det Kristi himmelfartsdag, og mange brugte fridagen på at nyde den gode stemning på Lillebælt Marked. Majvejret viste sig da også fra sin pæne side, som satte prikken over i’et på kræmmermarkedet og de mange sjove oplevelser.

Hvis du ikke var der i går – eller bare ikke har fået nok af den hyggelige markedsstemning – så har du stadig rig mulighed for at opleve det. Lillebælt Marked fortsætter nemlig indtil på søndag den 1. juni kl. 16.00.

Kræmmere og tivoli hver dag

Alle dage er fyldt med en bred vifte af aktiviteter for alle aldre. I dag fredag den 30. juni kan man kigge på veterantraktorer fra kl. 11.00-14.00 og hygge sig i Markedskroen, hvor Teddys Venner spiller op.

Markedet slår dørene op hver dag kl. 9.00, hvor besøgende kan tage på opdagelse blandt et hav af standholdere og kræmmere, der tilbyder alt fra unikke antikviteter til moderne fund. Nordisk Tivoli sørger samtidig for masser af sjov og spænding med forlystelser, der bringer glæde til både børn og barnlige sjæle.

Se det fulde program: