I Fredericia Kommune vil borgerne i gennemsnit have 38,4 % af deres nuværende indkomst til rådighed som pensionister. Det ligger tæt på gennemsnittet for landets 98 kommuner, som er 38,7 %.
Borgerne i Gentofte har landets højeste disponible indkomst og den næsthøjeste gennemsnitlige pensionsformue. Alligevel er Gentofte den kommune i Danmark, hvor borgerne er dårligst dækket, når pensionen holdes op mod deres nuværende indkomst.
Når borgerne i Gentofte går på pension, vil de i gennemsnit have 20 % af deres nuværende indkomst til rådighed, mens gennemsnittet på tværs af landets 98 kommuner er knap 39 %. Det viser en ny analyse fra pensionsmægleren Söderberg & Partners.
Begge niveauer ligger markant under det, pensionsrådgivere almindeligvis anbefaler. En udbredt tommelfingerregel er, at pensionen bør udgøre 60-80 % af den indkomst, man er vant til, hvis man vil opretholde sin levestandard som pensionist. Denne andel kaldes dækningsgraden.
Det er især i landets rigeste kommuner, at dækningsgraden er lavest. Derfor risikerer borgerne i disse kommuner at opleve den største økonomiske omvæltning, når de går på pension, fremgår det af analysen.
Det er et mønster, som Torben Spuur Jensen, CCO hos Söderberg & Partners, genkender fra virksomhedens rådgivning af højtlønnede. Han oplever, at højtlønnede ofte undervurderer, hvor meget de bør spare op for at kunne opretholde deres nuværende levestandard som pensionister.
Det overrasker mig ikke, men det kan komme bag på mange danskere. Den relevante beregning er ikke, hvor stor ens pensionsopsparing er i absolutte kroner, men hvor meget du har brug for at have til rådighed hver måned som pensionist, siger han.
De fattigste kommuner har den højeste dækningsgrad
I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Ærø, Læsø og Langeland. De har nogle af landets laveste pensionsformuer, men samtidig de højeste dækningsgrader på mellem 43 % og 45 %. Pensionerne er mindre, men det samme er indkomsterne, og derfor rækker pensionen relativt set længere.
En borger i Langeland med knap 900.000 kroner stående er relativt set bedre dækket end en borger i Gentofte med næsten 2 millioner. Det lyder kontraintuitivt, men det er den virkelighed, tallene viser. Den rigtige målestok for en pensionsopsparing er forholdet mellem det, du har sparet op, og den levestandard, du ønsker at opretholde, siger Torben Spuur Jensen.
En formue i mursten kan ikke altid realiseres
Mange borgere i eksempelvis Rudersdal og Gentofte har en betydelig formue bundet i fast ejendom og andre aktiver. Men hvor meget formuen kan bidrage til pensionen, afhænger af, hvad man ønsker og har mulighed for at gøre med den.
Hvis man sælger sin bolig og flytter til noget mindre, kan en del af friværdien frigives og dermed forbedre økonomien som pensionist markant. Ønsker man derimod at blive boende, er mulighederne mere begrænsede. Friværdien kan i nogle tilfælde belånes, men det kræver, at banken er villig til at låne pengene ud, og lånet medfører renteudgifter.
Boligformuen er en reel formue, men den er ikke likvid på samme måde som en pensionsopsparing, og for de fleste er den ikke en løsning, der kan stå alene. Jeg ser mange, der regner boligen med i deres pensionsplan uden at have taget stilling til, hvordan de konkret vil frigive værdien. Det er en vigtig samtale at tage i tide, siger Torben Spuur Jensen.
Hvad skal der til?
Rådet fra Söderberg & Partners er det samme uanset kommune og indkomstniveau: Vurder din pensionsopsparing i forhold til den indkomst, du er vant til at leve af.
Mange kommende pensionister er tilfredse med deres pensionsopsparing, fordi beløbet umiddelbart ser stort ud. Men ser man på, hvilken levestandard man ønsker at have som pensionist, kan billedet være et andet. For selvom mange har et lavere forbrug, når de bliver ældre, kommer der typisk andre omkostninger til, fx til pleje og hjælp, siger Torben Spuur Jensen og tilføjer:
Derfor er det vigtigt ikke kun at se på størrelsen af pensionsopsparingen, men også på, hvilken indkomst og levestandard den reelt giver mulighed for som pensionist. Det gælder ikke mindst for højtlønnede, som kan opleve et større fald i levestandard, fordi deres pensionsindkomst typisk udgør en mindre andel af den indkomst, de havde før pensionering.
