Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Fredericia KFUM et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 19.749 kroner.
Man kan støtte Fredericia KFUM ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.
I KFUM er vi rigtigt glade for vores sponsoraftale med OK. Sponsorstøtten bidrager til, at vi kan skabe gode og trygge fodboldmiljøer for vores spillere. Og pengene gør, at vi kan have nye og gode rekvisitter til vores medlemmer, så de kan få den bedst mulige træning, siger Martin Erdmann, formand for Fredericia KFUM.
OK støtter også ved opladning
OK's kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK's app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
Fakta om OK og OK's sponsorstøtte
-
OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.
-
OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere
-
OK støtter knap 4.000 klubber og foreninger over hele landet.
-
Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.
