Vi ønsket å hente Fredericias versjon til Norge, da denne versjonen av Wicked virkelig presenterer historien på en helt unik måte, som vi aldri har sett tidligere. Vi ble også meget imponerte over den spektakulære scenografien!WICKED er det første samarbejde mellem Fredericia Musicalteater og AHA Creations, som har til formål at producere en stor musical per sæson - enten fra bunden eller en international topmusical. En rød tråd i alle forestillinger vil være stærk historiefortælling, musik i højeste kvalitet, imponerende scenografi og kostumer og de bedste kunstnere både på og bag scenen - komponenter der tilsammen skal appellere til et musicalinteresseret publikum i hele Danmark og forhåbentlig uden for landets grænser. Med det internationale salg af WICKED er der netop åbnet op for et eksporteventyr. Teaterdirektør for Fredericia Musicalteater Thomas Bay og Kunstnerisk Direktør for AHA Creations Martin Palme Skriver udtaler sammen om salget:
Det er et kæmpe skridt for Fredericia Musicalteater og for AHA Creations at få WICKED ud i verden. Vi har længe haft et mål om at lave musicals ikke blot i kvalitetsmæssig verdensklasse, men musicals, der også kunne glæde publikum uden for landets grænser, og salget til Scenekvelder er et tydeligt bevis på, at vi er på rette vej. Vi er utroligt stolte af, hvad vi i fællesskab allerede har udrettet på de store musicalproduktioner - og vi glæder os til at fortsætte dette spændende eventyr.Til september 2025 opsættes næste store musical i samarbejdet. Denne gang den helt nye originale musical WHAT IS LOVE - EN VI ELSKER 90’ERNE MUSICAL.
