Fredericia Kommune søger elever fra 25 år til ansættelse fra grundforløb 2 på SOSU-uddannelsen.
Har du lyst til et job, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for andre mennesker, og hvor du danner relationer til hver enkelt borger? Så er social- og sundhedsuddannelsen måske noget for dig? Under uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt og reflektere i en hverdag, hvor to dage ikke er ens.
Ansættelse med løn på grundforløb 2 og resten af uddannelsen med start 19. januar 2027 på Social- og Sundhedsskolen.
Uddannelsens forløb
- 19. januar - 28. juni 2027: Grundforløb 2 på Social- og Sundhedsskolen.
- Ferieafvikling: uge 7, 3 dage i uge 12 og 7. maj 2027, ferie uden løn eller ud i oplæring.
- 5. juli 2027 starter hovedforløbet (SSA/SSH) på Social- og Sundhedsskolen.
- Intromøde den 14. januar 2027 kl. 13.00-15.00. Invitation fremsendes ved optagelse på uddannelsen.
Alt det du skal vide og gøre, inden du kan søge
For at komme i gang med uddannelsen skal du:
Søge optagelse på grundforløb 2 på optagelse.dk for at få et optagelsesdokument.
Hvis du er 25 år eller derover, når du skal starte på grundforløbet, skal du til en realkompetencevurdering (RKV), hvorefter du får et kompetencebevis. Kontakt SOSU-skolen for at få en tid.
OBS: Du kan først sende din ansøgning, når du har fået optagelsesdokumentet og kompetencebeviset, da disse skal vedhæftes for at komme i betragtning til en elevplads.
Optagelseskrav for start på grundforløb 2:
Du skal have bestået dansk og matematik svarende til 9.-klassesniveau i den danske folkeskole. Har du ikke dette, kan du komme til en optagelsesprøve ved at kontakte SOSU-skolen. Husk at vedhæfte dokumentation, når du søger.
Om uddannelsen og jobbet
Som social- og sundhedselev starter du på uddannelsen med grundforløb 2 på SOSU Skolen efterfulgt af enten SSH- eller SSA-sporet. Se eventuelt mere om de to spor på www.sosufvh.dk.
Hvad kan du forvente af Fredericia Kommune:
- Fredericia Kommune planlægger dit forløb fra start og sørger for oplæringssteder, hvor du får en fast uddannelsesvejleder, som følger dig hele vejen.
- Du møder engagerede oplæringsvejledere, der støtter dig i hverdagen.
- Fredericia Kommune dækker transportudgifter til skole, hvis du har over 10 km.
- Du får løn under hele uddannelsen – og ferie efter planen.
Hvad forventer Fredericia Kommune af dig:
- Du er mødestabil og har lyst til at arbejde med mennesker.
- Du deltager aktivt i din egen læring og udvikling.
- Du er selvstændig, nysgerrig og har en positiv tilgang.
- Du kan reflektere over det, du oplever i hverdagen.
- Du kan cykle – Fredericia Kommune bruger cykel i oplæringen.
Alt det praktiske
Voksenløn og godskrivning
Er du over 25 år og kan dokumentere 1 års relevant erhvervserfaring, kan du få voksenløn, som svarer til cirka 24.000 kr. om måneden. For at blive optaget på voksenløn skal du medsende den udfyldte blanket: Ansøgningsskema til voksenløn.
Har du erfaring inden for faget, kan du få skåret noget tid af din uddannelse. Udfyld og medsend denne blanket: Skema for godskrivning af oplæring.
Voksenlærlingeløn
Hvis du ikke har relevant erhvervserfaring, men er over 25 år, kan du undersøge muligheden for at få voksenlærlingeløn ved at kontakte dit Jobcenter. Hvis du er berettiget til voksenlærlingetilskud, får du en forhåndsvurdering fra jobcentret, som du bedes vedlægge din ansøgning.
Arbejds- og opholdstilladelse
Er du statsborger uden for EU, skal du have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Vedlæg dokumentation, når du søger stillingen.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du læse mere på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside www.sosufvh.dk.
Kontakt Senada Dzafic på 4128 3852 / Mette Østergaard på 4117 0817, eller på mail: grunduddannelser@fredericia.dk.
Har du brug for hjælp til at sende din ansøgning?
Du kan få hjælp og vejledning til at søge, uploade dokumenter og sende din ansøgning.
Fredericia Kommune hjælper dig på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia. Du finder skolen i forhallen ved biblioteket hver torsdag kl. 13.00-15.00.
Fredericia Kommune modtager kun ansøgninger, som er sendt online, og kan kun modtage Word- eller PDF-filer.
Ansættelsessamtaler
Der vil blive afholdt samtaler i september-november 2026. Svar vedrørende optag på januar-holdet 2027 vil ske løbende, dog senest den 18. december 2026.
Fredericia Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder eller etnisk baggrund.
I forbindelse med ansættelsen vil der være krav om en straffeattest.
Ansøgningsfrist
Dette er et fast opslag med løbende optag.
For ansættelse fra den 19. januar 2027 skal ansøgningen være sendt senest den 27. november 2026.