Command Support Coy, Søger ny IT-Sektionsfører til CSDEL, Fredericia

Er du IT-oversergent med lederpotentiale? En spændende stilling som Sektionsfører i Fredericia venter, hvor du klæder nye kolleger på til et internationalt miljø.

Command Support Coy, Søger ny IT-Sektionsfører til CSDEL, Fredericia

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Drives du af at udvikle potentiale i Forsvarets nyeste skud på stammen, og kan du klæde dem på til et arbejde i et hektisk, internationalt miljø? Så søg jobbet som Sektionsfører (SF) i Command Support Coy (CSCOY) i Fredericia!

Her tilbyder Forsvaret et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder. Der er tale om en IT-faglig stilling, og du skal være uddannet oversergent (i enten hæren, flyvevåbnet eller søværnet) med svendebrev som IT-Supporter.

CSCOY er en del af Command Support Battalion (CSBn) og støtter Multinational Division North (MNDN)'s operative opgaveløsning i såvel Danmark som i Letland.

Om Forsvaret

Command Support Battalion (CSBn) er en operativ indsat NATO-enhed, hvor din handlekraft og faglighed vil være afgørende i forhold til at tilsikre bataljonens fortsatte levering af støtte til Multinational Division North – og ikke mindst udviklingen af både bataljon og division.

Hovedkvarteret for MND N er et nyere divisionshovedkvarter, der er oprettet som en del af NATOs øgede tilstedeværelse i de baltiske lande. Hovedkvarteret har, ud over sin operative opgave som en del af NATOs territorialforsvar, til opgave at uddanne og træne brigader fra flere nationer.

Command Support Coy er en alsidig og operativ underafdeling, der leverer stabsstøtte samt kommunikations- og informationssystemløsninger til MNDN-hovedkvarteret.

CSCOY består af en Command Support deling, en Forward Command Post deling samt en kommandodeling. Kompagniet er placeret i hhv. Fredericia, Slagelse og Adazi, hvor de understøtter de to divisionshovedkvarterer med opbygning og drift af støtte til operative- og træningsaktiviteter.

Kompagniet er en enhed i udvikling, så der vil være rig mulighed for, at du kan specialisere dig inden for de serviceområder, som er efterspurgt af Forsvaret og MND N. Du vil få brede rammer til at gøre dine egne erfaringer og samtidig blive støttet i din faglige udvikling.

Om stillingen

Du vil have fast tjenestested i Fredericia, men kan forvente perioder med rejseaktivitet.

For dig vil arbejdsdagen blive fyldt med udfordrende opgaver og muligheden for at bibringe dig nye kompetencer og erfaringer.

I stillingen vil du oparbejde erfaringer og kompetencer, der vil give dig et solidt rygstød i forhold til din videre karriere i Forsvaret.

Som sektionsfører i CSDEL skal du håndtere IT-tekniske udfordringer i rammen af drift og især have lyst til at uddanne eget personel forud for eller under aktiviteter.

Da sektionen i Fredericia primært modtager nye kollegaer, der uddannes til CISMD eller IT-SUP, er det vigtigt, at du kan tilbyde sparring og skabe forudsætninger for, at teoretisk viden kan omsættes til praktiske opgaver.

Opgaverne er mangeartede og spænder fra direkte brugerhjælp på lokationen i Fredericia til deltagelse i opbyggende aktiviteter i Adazi, Letland.

CSCOY er en enhed i udvikling, så der vil være rig mulighed for, at du kan specialisere dig inden for de serviceområder, som er efterspurgt af MND N. Du vil få brede rammer til at gøre dine egne erfaringer og samtidig blive støttet i din faglige udvikling. Du vil opleve et fantastisk sammenhold i enheden, hvor alle løfter i flok, og hvor ens kompetencer er vigtigere end rangen.

Om dig

Du er oversergent med et svendebrev som IT-Supporter.

Du er klar til en hverdag, der er præget af dynamik og fokus på opgaven. Du skal have en høj grad af selvstændighed, og du forventes til stadighed uopfordret at igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til enhedens fælles mål.

Det er vigtigt, at du har interesse for ledelse og IT-teknik og lyst til at udvikle dig inden for området. For den rette medarbejder kan dette job være det første skridt i retning af en tungere teknisk karrierevej, med mulighed for efteruddannelse inden for IT, sikkerhed og øget indsigt i multinationale domæner.

Det er et krav, at du kan godkendes jævnfør sundhedstriaden, og du skal forvente en fysisk test i forbindelse med ansættelse. Du skal desuden kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET (HEM).

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er reguleret af den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

CS

  • Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. den gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Dette inkluderer A2, som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, Nord- og Vesteuropa samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte DF i CISDEL PL Søren Fredskilde på tlf. +45 7283 1437, mail: MNDN-CB-120A@MIL.DK eller Sektionsfører OS Frederik Grony på tlf. +45 7283 1455, mail: MNDN-CB-112A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen på mail PKOM-OMA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Multinational Division North

Multinational Division North (MND North) er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. Hovedkvarteret er beliggende i Riga i Letland og i Slagelse, Danmark.

MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt fører landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

Om Føringsstøtteregimentet

Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning.

Føringsstøtte dækker over hovedkvartersstøtte (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.

Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO-indsættelser.

En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Treldevej 110, 7000, Fredericia
Calendar Icon
Kontaktperson Søren Fredskilde
Email Icon
Email MNDN-CB-120A@MIL.DK
phone Icon
Telefon +45 7283 1437
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Treldevej 110, 7000, Fredericia

Se større kort