Skip to main content
11. august 2023

Hotel Fuglsangcentret søger Restaurantchef

Hotel Fuglsangcentret søger dig, som vil være med til at gøre en forskel for deres gæster. Dig, med det sorte bælte i værtskab!

Hotel Fuglsangcentret søger dig, som vil være med til at gøre en forskel for vores gæster. Dig, med det sorte bælte i værtskab! Du går gerne forrest og viser retningen for teamet i restauranten og har lyst til at lære fra dig. Du trives i en moderne medlemsorganisation med en sjov, energisk og afvekslende hverdag, og du har humor og brænder for medarbejdernes trivsel.

På Hotel Fuglsangcentret ser de sig selv som én stor familie med et fælles mål om at yde service i verdensklasse til deres gæster. Som restaurantchef bliver du en del af familien og af en organisation, hvor der er tryghed og ordnede forhold for medarbejderne.

Du får det overordnede ledelsesansvar for 8 fastansatte tjenere samt et varierende antal af afløsere.
Du referer direkte til hotelchefen og indgår i ledergruppen.

Hvem er du:

Du er gæstefokuseret og indstillet på at opfylde gæstens ønsker samt behov.

Derved er du med til at skabe ambassadører for service i verdensklasse.

Du har erfaring med vagtplanering.

Du er omstillingsparat og ser vigtigheden i et godt teamwork,
hvor alle kommer succesfuldt i mål.

Du er en erfaren bruger af Spectra eller et andet relevant bookingsystem.

Du kan med din ledelseserfaring og din faglige indsigt være med til at motivere og gå forrest.
Du er fokuseret, målrettet og god til at kommunikere.

De tilbyder:

Personaleansvar for et super dedikeret team.
En ambitiøs og engageret ledergruppe, hvor du er med til at søsætte fremtiden.

En spændende arbejdsplads i udvikling, der er kendt for sit gode værtskab. Godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Løn efter kvalifikationer.

Hvem er de:

Hotel Fuglsangcentret er ejet af Dansk Blindesamfund, en interesseorganisation for mennesker med synshandicap, som udfordrer blindhed og hver dag kæmper for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre.

Primært er Fuglsangcentret vært for Dansk Blindesamfunds kursustilbud og hotelophold for blinde og svagsynede, men samtidig også en eftertragtet ramme for konferencer og arrangementer for virksomheder. Dertil kommer festarrangementer, som bryllupper, konfirmationer, barnedåb, runde fødselsdage og jubilæer for øvrige gæster.Hotellet har 60 moderne dobbeltværelser, pool, wellnessområde, restaurant, bar og lokalefaciliteter op til 200 personer. Hotellet er omgivet af en stor park med sansehave og aktiviteter samt direkte indgang til Fuglsangskoven.

Deres mission med Hotel Fuglsangcentret er at lave et moderne og sanseligt konference- og kursushotel for alle. Vores værdier er gæstfrihed, nærvær og varme. Noget, vi gør os umage for at efterleve, så vores gæster får et ophold, hvor de kan mærke os og mærke roen.

Et besøg på Hotel Fuglsangcentret, må gerne føles, som at komme hjem til sit andet hjem.

Ansøgning og tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men de venter gerne på den rette kandidat.
De indkalder løbende til jobsamtaler.

Konstitueret Hotelchef, Trine Duus Andreasen
Tlf.: 20 53 08 19

Send dit CV og ansøgning til jobfsc@blind.dk.

Søndermarksvej 150
7000 Fredericia