Skip to main content
22. april 2025

Kryb i Ly Kro søger en morgenkok

Er du morgenmenneske, kan du jonglere med morgenbrødet og brygge en god kop kaffe? Så er det måske dig, Kryb i Ly Kro søger. Læs jobopslaget her.

Er du Kryb i Ly Kros nye Morgenkok?

Er du morgenmenneske, kan du jonglere med morgenbrødet og brygge en god kop kaffe? Har du lyst til at møde skønne gæster og arbejde med søde kollegaer.

På Hotel Kryb i Ly Kro brænder vi for at give vores gæster gode oplevelser – ikke mindst når de spiser ved os.

Nu kan du blive en del af vores fantastiske køkkenteam, som består af 1 køkkenchef, 1 souschef, 2 kokke, 1 morgendame og 1 elev.

Vi mangler nemlig en morgenkok, der på egne vagter kan tage ansvaret i køkkendriften og selvstændigt sikre at fremstilling af vores morgenbuffet sker i overensstemmelse med vores ønske om, at alle vores gæster skal have en dejlig oplevelse, når de besøger os.

Hotel Kryb i Ly Kro er et klassisk, hyggeligt og særdeles populært hotel i Fredericia, som rummer 77 værelser, en velbesøgt restaurant, konference- og selskabslokaler med plads til alt fra 2 til 200 gæster. Vi kører med både frokost og aften à la carte kort, buffetløsninger og har sideløbende serveringer til både små og store konferencer og ikke mindst selskaber. Det vil derfor også være forventeligt at man giver en hånd med I køkken/tjenerafdelingen i perioder efter morgenserveringen er veloverstået.

Hotellet er en del af Danske Hoteller A/S – se mere på www.danske-hoteller.dk

Morgenopgaverne består primært af at klargøre og opsætte morgenbuffet, samt bakke op til dagen efter, så vi hele tiden er et skridt foran.

Der vil være opfyldning I løbet af morgenbuffetens åbningstid og det forventes også at man hjælper til med at rydde tallerkener og hjælper gæsterne med at opfylde deres behov.

Efter morgenopgaverne vil der være opgaver I det kolde køkken.

Morgenbuffetens åbningstider er følgende:

  • Hverdage fra 06.00-10.00
  • Weekend fra 07.00-10.00

Stillingen drejer sig om 25 timer per uge og arbejdstiderne vil være:

  • Hverdage fra 05.15-14.00
  • Weekend fra 06.00-14.00
Vi forestiller os, at du
  • Har anerkendende tilgang til kollegaer
  • Brænder for at servicere vores gæster på et højt niveau
  • Opgaverne vil være af varierende karakterer, så du skal være omstillingsparat ( Frokost, forplejning til kurser og konferencer, buffeter og selskaber)
  • Går op i detaljen, er punktlig og løsningsorienteret, og altid klar med gode ideer og input
Vi tilbyder dig
  • En udfordrende stilling med mulighed for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med glade kollegaer, der hjælper hinanden på tværs af afdelingerne
  • En god lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
  • Favorable personalegoder ved alle Danske Hotellers hoteller og kroer
Profil
  • Du har et godt humør og let til smil
  • Du er en god teamplayer
  • Du er fleksibel
  • Du bevarer naturligt overblikket i travle perioder
  • Du er idérig og har sans for detaljerne
Kontakt og ansøgning

Vil du gerne høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 7556 2555.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV pr. mail til krybily@krybily.dk. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest.

Information
AdresseKolding Landevej 160, 7000 Fredericia
KontaktpersonKryb i Ly Kro på tlf. 7556 2555.
AnsættelsesdatoSnarest muligt