Kan du skabe fremdrift, kvalitet og stærke kunderelationer? Trives du med ansvar, selvstændighed og en hverdag, hvor du er tæt på både drift, medarbejdere og kunde?
Så kan du være den entrepriseleder, Forstas A/S søger til virksomhedens Fredericia-afdeling.
Din rolle
Som projektleder hos Forstas A/S får du ansvar for kontrakter og anlægsaktiviteter for Banedanmark på Sydjylland & Fyn. Du bliver en del af et team, der håndterer diverse aftaler med Banedanmark, blandt andet adgangsveje og hegn.
Du får kontraktansvar og den daglige dialog med kunden. Samtidig bliver du bindeled mellem drift, organisation og kunde, hvor du sikrer overblik, fremdrift og gode samarbejder.
Dine arbejdsopgaver
- Kontrakthåndtering samt planlægning og koordinering af anlægs- og driftsopgaver
- Udarbejdelse af overslag og tilbud på rammeaftaler i sparring med blandt andet formænd
- Igangsætning og opfølgning på opgaver
- Egenkontrol og kvalitetssikring
- Medarbejderansvar og daglig ledelse af udførende medarbejdere
- Økonomisk ansvar og styring af ressourcer og fremdrift
- Sikring af kvalitet, miljø og sikkerhed
- Planlægning af jernbanesikkerhedsmæssige ydelser, sammen med Forstas A/S' dygtige jernbanesikkerhedsledere
- Pleje og udvikling af kunderelationen til Banedanmark
Forstas A/S fremmer en kultur, hvor medarbejderne hjælper hinanden og gør hinanden bedre – hver dag.
Hvem er du?
Forstas A/S søger en selvkørende og relationsskabende profil med erfaring fra anlægsbranchen – meget gerne med baneområdet.
Det er vigtigt, at du:
- Har erfaring fra en lignende rolle som entrepriseleder, projektleder eller tilsvarende
- Har erfaring med kunde- og kontrakthåndtering, gerne med Banedanmark
- Har flair for mennesker og kan skabe tillid og motivation
- Trives med ansvar og selvstændige beslutninger
- Har økonomisk forståelse og fokus på kvalitet og sikkerhed
Det er en fordel, hvis du har kendskab til jernbanesikkerhed og kurset ”Pas på, på banen” – ellers hjælper Forstas A/S dig med at erhverve det.
Det får du hos Forstas A/S
- En spændende hverdag med varierede projekt- og anlægsopgaver
- En central rolle i et stærkt team med tæt samarbejde på tværs af kontrakter
- En organisation med frihed, ansvar og tillid
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel tone
- Fast base på Forstas A/S' kontor i Fredericia med gode kolleger og en uformel tone
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Forstas A/S holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Rodt på telefon 6128 0867 eller mail tbr@forstas.dk.
Forstas A/S glæder sig til at høre fra dig!
Om Forstas A/S
Forstas A/S er en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden inden for området. Forstas A/S leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark.
Virksomhedens hovedkontor er beliggende i Fredericia. Virksomhedens øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.
Forstas A/S er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor medarbejderne hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.
Hos Forstas A/S lægges der op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Virksomheden værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.