Uddannelsesbefalingsmand i S7 (uddannelse) ved Føringsstøtteregimentet

Føringsstøtteregimentet i Fredericia søger en uddannelsesbefalingsmand til S7. Vil du være med til at præge den daglige uddannelse på regimentsniveau?

Uddannelsesbefalingsmand i S7 (uddannelse) ved Føringsstøtteregimentet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst og vilje til at indgå i et stærkt hold af fagligt kompetente medarbejdere, hvor du er med til at give Føringsstøtteregimentets øverste ledelse og enheder de bedst mulige vilkår for regimentets samlede opgaveløsning?

Så skal du søge jobbet som uddannelsesbefalingsmand i S7 ved staben ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia.

Om Forsvaret

Føringsstøtteregimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev og Fredericia.

Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og Communication Information System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.

Desuden støtter regimentet den tekniske videreudvikling af føringsstøttekapaciteter og -materiel, herunder doktrinudvikling i rammen af støttede enheders operative koncepter.

Staben, hvori S7 indgår, er organiseret i fem sektioner: Ledelsessektionen, S1 (personeladministration og forvaltning), S2 (sikkerhed og etablissement), S4 (logistik) og S5 (operationer og planlægning) og nu også S7 (uddannelse).

Om stillingen

S7 er som sektion nyoprettet, og sektionen skal løbende overtage ansvaret for den daglige uddannelse på regimentsniveau. Der er derfor god mulighed for indflydelse på opgaveløsningen, ligesom der skal afklares præcise snitflader med uddannelsessektionen i tjenestegrensafdelingen, som er ansvarlig for uddannelsesgrundlag, central kursusvirksomhed og udvikling.

S7 er ansvarlig for regimentets overordnede uddannelsesplanlægning, -tilrettelæggelse og gennemførelse. Dette indbefatter væsentlige bidrag til regimentets årsbefaling, AKOS og budget. Det indbefatter også udarbejdelse af regimentets uddannelsesdirektiv, tilsyn med enhederne inden for uddannelsesområdet og koordination af uddannelsesmæssige forhold.

S7 deltager i forskellige fora inden for uddannelsesområdet.

Sektionen skal oparbejde og vedligeholde en tæt kontakt til regimentets enheder og foresatte myndigheder, så regimentet og enhederne tidligst muligt inddrages i planlægningen.

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent med et godt udviklingspotentiale. Du har erfaring fra en eller flere af regimentets enheder, og du har gerne teknisk og operativt kendskab til regimentets kapaciteter, så du kan sagsbehandle og rådgive, og du har også selv været faglærer. Du har fagligheden i fokus, er selvledende, besidder initiativ og har en god helhedsforståelse i forhold til regimentets øvrige opgaver.

Du trives med alsidigheden i stillingen, hvor der til tider er mange opgaver, der skal løses her og nu, samtidig med at der er langtidsplanlægning og anden sagsbehandling, som skal holdes i fokus. Du har en struktureret tilgang til arbejdsdagen, som sikrer, at løsning af de mange forskelligartede opgaver, som kan dukke op, fastholdes.

Der lægges vægt på, at du er en god kollega, der trives i et miljø, hvor der er fokus på fagligheden på tværs af grader, og hvor alle medarbejdere tager ansvar for egen opgaveløsning. Du er som leder ærlig og synlig og kan stille krav til dine medarbejdere på en respektfuld facon.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn med videre er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale, og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested kan være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – herunder A1, hvilket betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CH/S7 kaptajn Anders Markussen på telefon 41 72 18 49, via e-mail til EFR-HTI-01@FIIN.DK eller efr-hi-01@mil.dk. Alternativt kan stabschef major Peter Vexø kontaktes på telefon 41 32 02 94 eller via e-mail til fsr-stch@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen via e-mail til PKOM-OMA@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 7. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt efter ansøgningsfristens udløb.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen, og derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Om Føringsstøtteregimentet

Føringsstøtteregimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet opstiller, uddanner og indsætter effektive og højteknologiske føringsstøttekapaciteter til Forsvarets nationale og internationale operationer, øvelser og aktiviteter.

Føringsstøttekapaciteterne skal sikre effektive Communication and Information System (CIS) og Headquarters (HQ) løsninger til land-, luft- og SOF operationer nationalt og internationalt.

Derudover integrerer Føringsstøtteregimentet nye opgaver og videreudvikler personel fra alle dele af Forsvaret samtidig med en fortsat professionel operativ opgaveløsning.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Fredericia
Calendar Icon
Kontaktperson Anders Markussen
Email Icon
Email efr-hi-01@mil.dk
phone Icon
Telefon 41 72 18 49
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Fredericia

Se større kort