Skip to main content

Julekoncert med Fredericia Big Band & Søren Okholm

Efter en lang pause er Fredericia Big Band tilbage!

Af: Nadia Jordan Jensen | Foto: Pexels

Efter fem års pause inviterer Fredericia Big Band igen til julekoncert med den talentfulde sanger og musiker Søren Okholm.

Søren, som er en god ven af Big Bandet, har gennem årene optrådt med dem ved flere vellykkede koncerter. Han er en alsidig sanger, der mestrer alt fra pop og rock til jazz og soul, og hans varme, indfølende stemme rammer altid publikum lige i hjertet.

Kom og oplev en hyggelig og musikalsk eftermiddag, når Søren Okholm og Fredericia Big Band leverer julejazz på højeste niveau!

Julemarked på Depotgården

Depotgården inviterer dig og dine nærmeste til en hyggelig formiddag i julens tegn.

Af: Nadia Jordan Jensen | Foto: Pexels

Søndag den 24. november inviterer Depotgården til deres årlige julemarked. Kom og find den perfekte julegave til dig selv eller dine kære mellem kl. 10 og 14.

I caféen kan du nyde æbleskiver og varm gløgg.

JUL på Museumsgaarden Kringsminde

Kom og oplev den ægte julestemning på Kringsminde!

Af: Nadia Jordan Jensen | Foto: Pexels

Glæd dig til juleklip og duften af lækre julesmåkager, når Museumsgaarden i Kringsminde åbner dørene for deres årlige julemarked den 23. november.

En perfekt måde at komme i julehumør på – sammen med dem, du holder af.

Blomsterværkstedets julestue

Blomsterværkstedet inviterer den 30. november til en rigtig hyggelig julestue. Her kan man købe sine juledekorationer eller finde tingene til selv at lave dem.

Af: Rikke Hansen | Foto: Pexels

Vil du gerne pryde hjemmet med smukke juledekorationer og kranse? I år inviterer Blomsterværkstedet til hyggelig julestue lørdag den 30. november fra kl. 10.00 – 14.00, hvor du kan finde det hele.

Køb alt til dekorationerne

Her kommer butikken på Smedevænget 1 til at være fyldt med smukke julesager. Der bliver mulighed for at købe sit juletræ, juledekorationer og adventskranse. Hvis man hellere selv vil have fingrene i det og lave sine egne dekorationer og kranse, kan man også købe materialerne til selv at få skabt sig nogle smukke dekorationer.

I løbet af dagen vil man desuden også kunne nyde æbleskiver, gløgg og kaffe.

Det er helt gratis at deltage i julestuen, og det er oplagt at tage børnene, manden, veninden, mor eller naboen med og sammen få sig en hyggelig dag.

Også åbent i december

Blomsterværkstedet afholder også julestue den 14. december, så hvis det passer bedre der, får man chancen igen for at komme forbi til juleinspiration og hygge.