Det er rigtigt positivt, at Fredericia Kommune går så meget frem i vores måling af erhvervsvenligheden blandt de danske kommuner. I DI Trekantområdet har vi stor fokus på et godt samarbejde med de lokale kommuner. Så tillykke til Fredericia med den flotte fremgang, siger bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, divisionsdirektør i Rambøll Danmark.DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer for at give et så realistisk billede af den lokale erhvervsvenlighed som muligt.
Ros til den kommunale administation
Fredericia Kommune går særligt frem i forhold til virksomhedernes opfattelse af den kommunale administration. Her placerer de lokale virksomheder kommunen som nr. 13, når det gælder en kompetent og effektiv sagsbehandling i forbindelse med byggesager. Sidste år placerede virksomhederne kommunen som nr. 73.Færre tager en erhvervsuddannelse
Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse går dog noget tilbage i Fredericia. Sidste år valgte 25 procent af de unge at tage en erhvervsuddannelse. I år er det tal faldet til 20 procent.I en tid, hvor virksomhederne mangler dygtige faglærte, så er vi da lidt ærgerlige over at se, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse falder så meget i Fredericia. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder i Fredericia. Til gengæld kan vi se, at virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter er blevet meget bedre, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
