Skip to main content
1. maj 2023

Ny genbrugsbutik slår snart dørene op

Torsdag d. 1. juni åbner genbrugsbutikken Retro 7000 på Venusvej. Bag butikken står erfaren genbrugskrejler.

Af: Viktor Bork | Foto:

Torsdag d. 1. juni åbner genbrugsbutikken Retro 7000 på Venusvej. Bag butikken står erfaren genbrugskrejler.

Fredericia kan snart se frem til at få en ny genbrugsbutik til byen – nærmere bestemt i ejendommen på Venusvej, hvor cykelbutikken Cykel Service tidligere holdt til. Bag den nye genbrugsbutik står Dorit Kyndesen, der bestemt ikke er ny i branchen.

Den erfarne kræmmer driver i dag sin butik Dorits Lopper i Vejle, men sådan fortsætter det ikke meget længere. I slutningen af maj lukker hun butikken i Vejle for at flytte teltpælene til Fredericia. Det er dog ikke kun placeringen, der bliver anderledes, det gør butikkens navn og koncept også.

Når genbrugsbutikken åbner i Fredericia, bliver det i stedet under navnet Retro 7000. Her vil devisen være kvalitet frem for kvantitet, hvilket vil vise sig i et fokus på pænere ting samt møbler, interiør, nips og kunst.

Retro 7000 har første åbningsdag torsdag. 1. juni kl. 12:00. Fremover vil butikkens åbningstider være torsdag kl. 12:00-17:00, fredag 12:00-16:00 og lørdag 11:00-14:00.