Skip to main content
7. december 2023

Nyt Syn Fredericia uddeler gratis beskyttelsesbriller til børn

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Fredericia gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA NYT SYN

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Fredericia gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Nytårskrudt og fyrværkeri er for mange indbegrebet af en festlig dag, men det kan også gøre skade, hvis ikke det omgås med forsigtighed. Nyt Syn Fredericia opfordrer til at passe på de mindste i tilskuerrækken på årets sidste dag med et sæt gratis beskyttelsesbriller.

Mange glemmer at sætte beskyttelsesbriller på indkøbslisten mellem jul og nytår, og det kan føre nogle alvorlige ulykker med sig. Derfor vil vi gerne række de travle forældre en hjælpende hånd for at sikre børnene en god og sikker nytårsfest, siger Søren Hørdum, der er butikschef i Nyt Syn Fredericia.

Alle kan hente en nytårsbrille

Hvert år er der børn, der kommer til skade med øjnene, og det har fået Nyt Syn Fredericia til at handle.

For at undgå ulykker og farlige situationer tilbyder vi gratis beskyttelsesbriller til børn i forretningen, indtil vi ikke har flere på lager, siger Søren Hørdum.

De gratis beskyttelsesbriller til nytår kan hentes fra den 11. december i forretningens åbningstid, så længe lager haves, på Gothersgade 2. Der uddeles max tre beskyttelsesbriller per kunde.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 9:30-17:30. Lørdag kl. 10:00-13:00. Butikken er lukket lørdag d. 9. december, 23. december og 30. december.

Nyt Syn er en dansk frivillig optikerkæde med 67 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere her: www.nytsyn.dk