02. april 2025

|

Pressemeddelelse

SF Fredericia har valgt deres kandidater til byrådsvalget

Kulturkasernen lagde lørdag den 29. marts 2025 rammer til SF Fredericias årlige generalforsamling. Det var en god generalforsamling, hvor den endelige liste til byrådsvalget den 18. november 2025 blev valgt.

SF Fredericia har valgt deres kandidater til byrådsvalget
Af: SF Fredericia | Foto: SF Fredericia

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Det var ikke kun kandidaterne, der blev fundet, på generalforsamlingen vedtoges også det politiske program, som kandidaterne går til valg på. Programmet beskriver, hvordan SF vil præge udviklingen i Fredericia Kommune. Pladserne fra 1-3 på SF’s liste var allerede blevet valgt i 2024, så det var de resterende pladser der skulle besættes til generalforsamlingen.
Nr. 1-3 er:
Nr. 1 og spidskandidat: Malene Søgaard-Andersen Nr. 2: Ole Olsen Nr. 3: Lars Olesen
På generalforsamlingen lørdag blev disse kandidater valgt:
Nr. 4: Jan Filbært Nr. 5: Lea Lyberth Nr. 6: Renette Daneland Nr. 7: Jan R. Kelgren Nr. 8: Per A. Moos Laursen Nr. 9: Birgitte Moos Laursen
SF har en stærk og alsidig liste til valget den 18. november 2025. Det er en liste, som vi er stolte af i SF Fredericia, og en liste som har stærke profiler på alle de politiske områder, som ifølge SF er vigtige, udtaler spidskandidat Malene Søgaard-Andersen.
SF opstiller sideordnet til kommunalvalget og indgår i et valgteknisk samarbejde med Det Radikale Venstre i Fredericia. Lars Olesen blev desuden valgt som SF Fredericias kandidat til regionsvalget. Dette valg foregår også den 18. november 2025. På generalforsamlingen var der desuden valg til bestyrelsen. Tre medlemmer var på valg. Malene Søgaard-Andersen og Jan Filbært blev genvalgt, mens Niels Heebøll blev nyvalgt. Derudover består bestyrelsen af Allan Søgaard-Andersen, Ole Olsen, Connie Eden og formand Lars Olesen.

Galleri

Event Information