
I weekenden kan man være med til at fejre Kirppu Fredericias fødselsdag, når butikken holder 2-års fødselsdagsfest lørdag d. 11. januar. Der er masser af feststemning at komme efter – der serveres gratis fadøl og sodavand til alle, og traditionen tro kommer kædens maskot, Loppen Louie, og deler slikkepinde og krammere ud til alle børnene.
Hylderne bugner af friske varer til samleren, indretteren samt den mærkevare-bevidste, og er det vintertemaet, man går efter, så er der både varmt tøj, flotte krus til en kop varm kakao og fine lysestager til de mørke aftener. Ikke mindst er der fyldt op på godt humør og store smil blandt personalet i butikken.
Fødselsdagsfejringen finder sted fra kl. 10-17. Skal du med?
En fødselsdag med nærvær og glæde
For Ditte Dethlefsen er det første gang, at hun skal fejre fødselsdag i butikken i sin rolle som butikschef. Hun blev selv ansat i april 2024 og glæder sig nu til hendes første fødselsdagsfest:

En fødselsdagsfest i Kirppu er speciel på mange måder sammenlignet med detailhandlen, hvor jeg kommer fra. I Kirppu kommer vi hinanden rigtig meget ved, både som team og med vores kunder – vores standlejere er her i lange perioder, og det kommer der helt naturligt et tættere bånd ud af. Så der vil være mange genkendelige ansigter på vores fødselsdag, og så er det bare en vildt sjov dag med lykønskninger og tid til gode snakke med kunderne.
Generel tendens for loppesalg
Da Kirppu Fredericia åbnede i 2023 var det en uforglemmelig stemning af glæde og fællesskab blandt butikkens personale og kunder. De første fem uger blev der solgt intet mindre end 33.764 loppefund.
I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene.
Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 29 butikker, hvor den seneste åbnede i Esbjerg 23. november 2024. 18. januar 2025 åbner Kirppu Svendborg, og der er allerede flere butikker i pipeline for det nye år.