Skip to main content
15. maj 2023

Varsel om skybrud

DMI varsler skybrud til store dele af landet, og derfor har Fredericia Kommune lagt et lager af sandsække ud, som byens borgere kan tage.

Af: Viktor Bork | Foto:

DMI varsler skybrud til store dele af landet, og derfor har Fredericia Kommune lagt et lager af sandsække ud, som byens udsatte borgere kan tage kvit og frit.

Den seneste weekend har budt på lunt og sommerligt vejr, og nu er luftfugtigheden også steget. Det er ingredienserne til skybrud, og ifølge DMI’s prognoser kan et skybrud ramme store dele af landet.

For at hjælpe byens udsatte borgere har Fredericia Kommune lagt et lager af sandsække i baggården ved Tøjhuset og ved toiletbygningen i Kanalbyen. Her vil der ligge sandsække indtil slutningen af august, som kan benyttes kvit og frit.

Hvis der kommer skybrud, skal du huske at:

  • Tjekke udendørs riste, afløb og tagrender for blade og snavs.
  • Fjerne værdigenstande fra kælderen, eller sæt dem højere op, så de ikke står direkte på gulvet.
  • Følge vejr-udviklingen