Vidste du, at du kan få økonomisk støtte til et sprogkursus?
Jobcentret kan hjælpe med at betale for sprogkurser, hvis det kan styrke dine jobmuligheder – uanset om du vil lære dansk eller forbedre dit engelsk.
Det er aldrig nemt at stå uden job – uanset hvilken baggrund man kommer fra. I en stadig mere globaliseret verden søger arbejdspladser medarbejdere, der kan tale mere end ét sprog og kommunikere på tværs af kulturer. Hvis sproget står i vejen for dine jobmuligheder, så kan et sprogkursus være en mulighed.
Sprogkursuet kan hjælpe med at forbedre sit dansk eller blot genopfriske sit gymnasietysk. Prisen kan dog virke udfordrende, hvis man står som ledig. Mange ved dog ikke, at hvis et sprogkursus kan styrke ens muligheder på arbejdsmarkedet – eller hvis man allerede er i job, men har behov for sproglig udvikling – så kan man være berettiget til støtte gennem jobcentret eller sin fagforening.
