Skip to main content

Kunsthal Vejle

Kunsthal Vejle er et kunstnerdrevet samlingspunkt, hvor danske og internationale kunstnere udstiller samtidskunst på en anderledes måde.

Annoncørbetalt Indhold

Kunsthal Vejle er drevet frem af kunstnere fra både indland og udland. Her er der fokus på samtidskunsten, der forholder sig til nutidens tendenser og udfordringer gennem eksperimentelle udtryk.

En anderledes udstillingsform 

Rammerne om Kunsthal Vejle er derfor også eksperimentelle. En central del af udstillingsformen er en blå automat, der hænger ved Banegårdspladsen 6 i Vejle. De små rum, der før i tiden blev brugt til at vise smørrebrød frem, fungerer i dag som små udstillingsmontrer, som kunstnere udstiller deres værker i. Automaten hænger udendørs, og det er derfor muligt altid og helt gratis at tage et kig på kunsten.

Udover den blå automat råder Kunsthal Vejle også over “Rum 21” på Borgvold 16A. Ligesom automaten er kunsten tilgængelig for forbipasserende, da ydersiden af et vindue i bygningen fungerer som en forlængelse af udstillingen. Resten af udstillingen er at finde indendørs.

Kunst i Vejles byrum 

Udstillingsrummet udvides i løbet af året til Vejle by og byens landskab samt til andre udstillingsforeninger. Her kan man opleve samtidskunsten i en større skala og blandt andre elementer, der giver en særlig oplevelse.

Følg med på Kunsthal Vejles hjemmeside eller Facebookside, hvor du kan følge med i aktuelle og kommende udstillinger.

Kontakt
AdresseBanegårdspladsen 6, 7100 Vejle