Hotel Postgaarden opnår international miljøcertificering
Hotel Postgaarden har nu officielt modtaget den anerkendte Green Key-certificering, der er en international miljømærkning, der tildeles virksomheder i turisme- og oplevelsesbranchen, som lever op til en række strenge miljøkrav.
Som et historisk hotel er Hotel Postgaarden særligt opmærksom på de udfordringer og muligheder, der følger med arbejdet for en mere bæredygtig drift. Hotellet har derfor gennemført en række tiltag for at reducere sit miljøaftryk uden at gå på kompromis med gæsternes komfort og oplevelse.
Med certificeringen ønsker Hotel Postgaarden at sende et klart signal om, at bæredygtighed og kvalitet sagtens kan gå hånd i hånd. Hotellet ser frem til at byde gæster velkommen i rammer, hvor historie, charme og miljøhensyn smelter sammen.
